Hvad er et kattedyrskue ??? 

Et sted hvor de mest besøgte katteudstillinger findes !

Naturligvis bør der også forefindes racekatte på Roskilde Dyrskue, der er jo både racekøer, raceheste, racefår, racegeder, racekaniner, racemarsvin og også enkelte hunderacer. Derfor hænger vi stadig på, og vi hygger os !

Kan man røre ved ting eller væsener på Facebook eller Twitter ? Man kan more sig over Youtube-kattevideoer, men kan man røre ved dem ? eller ved man hvordan de virkelig er og ser ud ? NEJ

Derfor skal man se katte i virkeligheden. Her på Roskilde Dyrskue får man 3 dage i træk mulighed for at se et væld af dejlige racekatte. Her vil være katte med alle former for pels og farver, forskellige temperamenter og adfærdsmønstre. Ejerne kan fortælle meget mere om kattene end man kan se i diverse annoncer og give gode råd.

Vi er en lille gruppe katteentusiaster der gennem 25 år har forsøgt at samle så mange racekatte som muligt her på skuet. Kommer man ikke på de store internationale udstillinger, er dette en rigtig god måde at se racekatte på nært hold, og endnu bedre – vi har tid til at sludre !

Er man spillelysten ? – ja så konkurrerer kattene hver dag om at blive ”Mis-Dyrskue”. Vore besøgende kan stemme på buret med de sødeste katte, og udover præmier til kattenes ejer, ja så trækkes der også lod blandt publikums stemmerne der modtager en lille gave.

I finder os mellem Port 15-16 i Smådyrsland, et dejligt stort hvidt telt med ca. 25 bure hvor der er mellem 30 og 60 katte.

Velkommen til !!    HUSK det er den 05juni-07juni